Fjern DRM beskyttelsen fra musik og film og konverter til…
Sammenlign
Sammenlign

Sammenlign de forskellige versioner af AVG og find frem til den løsning der passer dine behov.

Husk at du altid har mulighed for at opgradere til en større løsning såfremt behovet skulle melde sig.

Guider til AVG
5 gode råd til en vinterklar bil

Vinterjakken og –støvlerne er fundet frem. Vanterne er på, og halstørklædet snoet om halsen. Du er måske klar til vinterens sjap, sne og saltede veje, men er din bil egentlig også det? Hvis ikke, kan du med fordel læse med her og få fem gode råd til, hvordan du får din bil i tip top stand til vintermånedernes barske vejr. Så er den lige så klar til Hr. Vinter, som du er.

1. Tjek vinduesviskerne

Både efterårets rusk og regn og vinterens is og sne på forruden tager hårdt på vinduesviskerne. Derfor er det en rigtig god ide at tage et godt kig på viskernes gummikant. Hvis de allerede nu ser slidte ud, kunne det måske være en god ide at investere i et par nye. Det slider især på vinduesviskerne, når kulden virkelig kommer til landet, og de begynder at fryse fast til ruden. Det er nemlig enormt vigtigt, at de vinduesviskere virker, da de skal give dig den allerbedste sigtbarhed, når sneen fyger, eller regnen siler ned.

2. Skift olien

Har din bil et par år på bagen, eller har den været en tur nede i Europa på kør-selv-ferie over sommeren? Så er det altså et rigtig godt råd at få skiftet olien. En klæg og tyk olie kan nemlig give startproblemer i det kolde vejr. Og mens du er ved det, kan du gøre din bil en stor tjeneste og samtidig rengøre eller skifte oliefilteret. Det vil den takke dig for de isnende kolde vintermorgener. Hvis ikke du selv har mod på at skifte olien og oliefilteren, kan du med sikkerhed få en hjælpende hånd hos din mekaniker.

3. På med vinterdækkene

Regel nummer ét, når du skal gøre bilen vinterklar, er vinterdæk. Gang på gang har bremselængdetest vist, hvor meget man kan reducere sin bremselængde med, med et par vinterdæk i stedet for sommerdæk. Det er altså både for din egen, men også dine medbilisters sikkerhed.Mangler du et par dæk til bilen, kan du købe dem ved at trykke på linket. Tommelfingerreglen for dækmønster lyder, at vinterdækket skal have mindst 3 mm dækmønster tilbage, så check lige det, inden du eller mekanikeren monterer dækkene.

4. Check dit batteri

Mange biler oplever at have lidt startproblemer, når kulden virkelig bider sig fast. Derfor er det vigtigt at få tjekket spændingen på batteriet, da det ofte kan være synderen. Et batteri, der kun er ladet halvt op, kan nemlig have svært ved at starte. Så bed din mekaniker om at tjekke spændingen på batteriet, hvis ikke selv du vil prøve kræfter med det.

5. Tag et kig under hjelmen

Både om vinteren og efteråret bruger man vinduesviskerne mere end andre tidspunkter. Derfor er det vigtigt, at der er fyldt op med sprinklervæske. Så tag et kig under motorhjelmen, og se om der trænger til at blive fyldt på. Sørg for at vælge både sprinkler og kølervæske, der er beregnet til frostgrader. De er nemlig ikke meget værd, hvis væskerne er frosne. Er du i tvivl, så spørg ekspedienten der, hvor du køber din sprinkler- og kølervæske.