Annonce: Rigtig mange af os bruger vores smartphones en stor del af dagen, og efterhånden bruger vi dem til mange forskellige ting. Vi bruger dem til vejvisning, til kontakt, til betalinger og pengeoverførsler og meget, meget andet. Her får du imidlertid et bud på tre ting, som du (sandsynligvis) stadig ikke vidste, at du kan bruge din smartphone til.
Track din søvn
Det kan efterhånden ikke komme som en overraskelse for nogen, at det er virkelig vigtigt, at man får masser af søvn. Det kan være svært at få det prioriteret i en travl hverdag, hvor der er masser af andre ting at se til og bruge sin tid på, men ikke desto mindre er det ekstremt vigtigt for ens sundhed og generelle velvære, at man sørger for at passe sin nattesøvn. Har du svært ved det, kan det være en idé simpelthen at tracke dine søvnmønstre ved hjælp af et smart ur, som kan kombineres med en smartphone-app. På den måde kan du få et overskueligt indblik i dine søvnvaner og forbedre disse, så du kan være den bedste version af dig selv. Tilmed kan uret bruges som en smart accessory – især hvis du køber billige remme til Fitbit, som samtidig kan være med til at sætte et personligt præg på uret.
Sæt dine hylder lige
Er du i gang med at sætte hylder eller billeder op, vil du sandsynligvis gerne have, at de hænger lige. For at sikre dette kan du downloade et vaterpas til din smartphone. Der findes flere forskellige udgaver hos din app-udbyder, og med et vaterpas i telefonen er du altså sikker på, at dine hylder og billeder fremover kommer til at hænge snorlige. Det er en ganske smart og handy måde at udnytte sin smartphone på, og selvom det måske er sjældent, man har brug for et vaterpas, har man til gengæld temmelig meget brug for det, når først der faktisk ér brug for det. Så kan sådan en fiks lille app altså være utroligt nyttig at have ved hånden.
Hold styr på dine vacciner
Er du blevet vaccineret imod diverse sygdomme, er det vigtigt, at læger og sygeplejersker i andre lande kan få besked om det, hvis du for eksempel skulle gå hen og blive indlagt. Derfor anbefales det typisk, at man rejser rundt med et vaccinekort, hvorpå der står, hvilke vaccinationer man har, samt hvornår man har fået dem. Så ved sundhedspersonalet i udlandet, hvad de skal gøre og ikke skal gøre, hvis du er kommet til skade eller er blevet syg på en rejse. Vil du gøre det ganske nemt for dig selv, kan du downloade en app til din telefon, hvori du kan tilgå dit vaccinekort elektronisk. Så bliver det hentet ned på telefonen, så du ikke behøver internetforbindelse for at have oversigt over dine vacciner, og dét er naturligvis en fordel. Du har sandsynligvis i forvejen altid din smartphone på dig, og derfor er det smart at have vaccinekortet netop her.